Ender 3 V2 Micro Swiss direct drive kitdenneVi sidder med mange support sager der omhandler extrudere der "klikker", emner der kommer halvfærdige ud, emner der kommer under-extruderet ud eller på anden måde fejlet print - der ikke kommer ud som man forventer i forhold til extrudering / infill / finish eller hårdhed/styrke.



Foto illustrerer et perfekt enme vs. samme emne med udfordringer



Når en 3d printer extruderer for lidt plast kan det være et utal af ting der er i spil - det kan også være en kombination af flere faktorer som kan spille ind på kryds og tværs, hvilket kan gøre detektivarbejdet kompliceret i forhold til at fejlsøge og udbedre.


Jeg vil forsøge at lave en lille checkliste over hvad man relativt nemt kan forsøge at fejlsøge/udbedre selv, før maskinen ender i storskrald.



Nemmeste først;



Blæser 


Kontroller din blæser som køler din hotend. Køre den med 100% speed og leverer den nok luft. 


Hvis din front fan ikke leverer nok luft, så vil man opleve at de fleste typer PLA vil stoppe i din hotend - også kaldet "heat creep". Altså tråden bliver blød i den øvre del af din hotend - over blok/dyse.


 


Miljø

 

Har du opstillet din 3d printer i et kabinet og oplever du efterfølgende at din 3d printer stopper med at extrudere - så kan det henvises lidt til punkt 1. De fleste typer PLA bliver bløde omkring 50-55C - dette betyder at når en 3d printer stilles i et kabinet, så vil den omgivne temperatur omkring 3d printeren hurtigt nå glass transition (smelte eller blødgøringspunktet) og du vil gå fra at skulle extrudere en hård plast, til at skulle presse "tyggegummi" konsistens igennem din hotend. 

Det er lidt groft skitseret, men kan løses ved at åbne kabinettet når der printes visse typer PLA. Der findes PLA typer som f.eks. 3DE Premium PLA MAX der tåler mere varme end andre og som ikke har udfordringer med halvdefekte hotend blæsere eller varme kabinetter.   



Print indstillinger


Printer du varmt nok i forhold til den plast du printer med? 

Ofte ser vi at print temperaturer sættes lige i underkanten af hvad der kan anbefales for f.eks. PLA. Når der printes med PLA kan man med fordel forsøge at skrue lidt op for sin temperatur på hotend fra f.eks. 200 til 220C eller lignende.


Dels kan der være tale om en plast blanding der kræver mere varme end hvad der kan være opgivet af specifikationer på spolens label eller også kan der være tale om at din 3d printer viser / angiver en forkert temperatur. Et eksempel på dette kan være at du anmoder om f.eks. 205C, hvilket vises fint i display - men den reelle temperatur på hotend nærmere er 175C, grundet en dårlig thermistor (den som målet temperatur på dysen).


Altså kan man forsøge at øge sin print temperatur for til f.eks. 220 - 230C for at kompensere mod eventuelle fejl.


Løsning kan være enten at printe generelt varmere eller skifte thermistor - det vil typisk være en type som denne.


Korrekt samling af hotend efter dyseskift


Vi oplever ofte at mange brugere oplever udfordringer efter der er skiftet dyse. Når man skifter en dyse på en Creality maskine, så er det vigtigt at den samles tæt - fuldkommen som en vandkobling - hvis det ikke er tæt, så finder plasten vej ud og skaber problemer.



Det er utrolig vigtigt at PTFE / Bowden tuben slutter tæt med toppen af dysen - ellers vil den smeltede plast kunne trænge ind og skabe et mellemrum, mellem top af dyse og PTFE tube. 


En indikation på at dyse og bowden tube ikke er tæt kan ses på filamentet som trækkes retur. 


Herunder kan man se en korrekt samling på venstre side og en forkert (lækage) på højre side.



Hvordan løses det?


På med varme, ud med dysen, kør PTFE tuben hele vejen igennem blokken og rens for plast der må sidde i blokken.


Brug denne guide til samling / skift af dyse efterfølgende 

https://3deksperten.freshdesk.com/support/solutions/articles/80000984157-sadan-skifter-du-dyse-pa-din-creality-3d-printer



Bowden vs. direct drive extruder


Det er utrolig vigtigt at man til retter sine indstillinger, når og hvis man migrerer fra Bowden setup til et Direct drive setup. Med et bowden setup anbefaler man en retraction distance på ca. 5-7mm

Når du køre en direct drive skal denne sættes ned til 1-2mm


Et eksempel på dette kan være at man monterer et Micro Swiss direct drive kit på sin Ender 3 V2 - her er det vigtigt at man justerer sine retraction indstillinger i sin slicer - f.eks. Cura som anvist her til den værdi der passer netop dit setup;



Filament

Nogle typer filament kan indeholder additiver som f.eks. gør at det udvides ved extrudering. Det kan varierer meget fra mærke og model på både plast og ikke mindst det setup man køre med, om man vil opleve problemer.

Et eksempel kan være at man printer med f.eks. 3DE Premium Silky filament som stopper din hotend til. Dette kan skydes at din 3dprinters hotend er for varm, at der ikke er nok flow eller at miljøet omkring din 3dprinter ikke er optimalt mod denne type filament.

Et andet eksempel kan være en LW Colorfabb filament der udvider sig ved extrudering - hvis ikke dine settings står korrekt, så vil man kunne opleve dysestop og lignende.

Printer man med filament hvori der er en fiber som f.eks. Wood filament, Carbon- eller Glassfiber filaments, så kan man opleve dyse stop med små dyser som f.eks. 0.40mm. Ofte kan man løse sådan en udfordring med en dyse med større udgangsdiameter som f.eks. 0.60 eller 0.80mm. 


Med f.eks. PVA eller BVOH filamenter kan man opleve dysestop grundet at materialet suger luftfugtighed. Dette kan betyde at filamentet diameter øges og dette kan skabe et stop i dysen.